Indeks | Forrige Side | Neste Side | Bilde


32

     Saa knuses bærene, eller frugten grundig. Til mindre bruk anvendes en støter og et rent traug. Men til æbler og pærer burde frugtknusemaskine (mølle) anvendes.
     Efter knusningen tilsættes en liten portion gjær utrørt i litt koldt, kokt vand i den knuste frugt eller bær i det passende, absolut rene kjørrel; helst en liten vinfoustage, hvor den ene bund er tat bort.
     Et stykke papir eller klæde overhindes, og massen henstaar til gjæring i et par dage. Der røres i den hver dag med en ren, ubrukt træspade.
     Til store sukkermængder og fremstilling fabrikmæssig maa selvfølgeligvis anvendes pres- ning i maskiner. Massen presses flere ganger støtvis, utlutes og presses paany. Til hjemmebruk er det imidlertid tilstrækkelig at anvende avdrypningsmetoden. Jeg helder massen op i en stor speciel dertil indrettet flonels- eller striepose. Lar massen hænge til avdrypning under litt pres med hænderne av og til. Naar massen er blit nogenlunde tør, rører jeg den godt ut i varmt vand, lar den avdryppe og siler den paany i en ren pose. Skulde man endnu ikke ha nok fluidum eller tro, at man ikke har faat alt med, kan dette gjentas endnu en gang. Selv for større mængder er dette en god fremgangsmaate.
     Det utpressede heldes paa gjæringsankeret,

 


33

hvor ogsaa al den avkjølede sukkeropløsning heldes. Naar hele massen er utlutet og presset fyldes ankeret med resten av den vandmængde, der skal tilsættes, saaledes at der blir igjen en tomme ned til væsken. Der omrøres godt, tages en ny prøve til undersøkelse paa syre og sukker – den sidste heldes atter paa ankeret, og resten av gjæren tilsættes. Ankeret lukkes ved en bomuldsdot eller en gjærspuns, henstilles til første gjæring i 14–18 grader C.
     Ved tilsætning av rendyrket gjær, kan man iøvrig i nødsfald gjerne sætte ankeret ned i 10 à 12 grader C med en gang.
     Ankeret hvorpaa denne gjæring foregaar, maa ikke alene være vel renset, men om mulig dampet, svovlet og skyllet. Dette sker ved at helde litt svovel i en liten blikbeholder fæstet til en staaltraad, tænde den og sænke den ned paa bunden av ankeret. Hovedsaken er altid at utføre denne proces like efter at vinen er tappet og ankeret skyllet. Efter svovlingen korkes de til og blir saa staaende i et fugtig rum, til de skal brukes næste gang.
     Man kan endnu fordelagtigere anvende for- malin. Man fylder ankeret med rent vand og helder nogen gram formalin paa og korker. Denne opløsning kan staa paa hele tiden, om man vil. Den maa skylles godt ut før bruken. Skulde man merke formalinlugt, kan man skylle
     Dr. Olav Sopp: Hjemmelagning av øl og vin.      3