56

     En stikkelsbærvin som nr. 2 vil efter to aars forløp paa ankeret og et aar paa flasker bli en aldeles herlig aromatisk drik.
     Med almindelig gjær – ikke champagnegjær – vil den i høi grad ligne madeira. Den ganske søte er litt lik tokayer.
     Stikkelsbærvinen kræver en lang modnings- tid. Ved rendyrkning kan dog gjæringen meget paaskyndes.

Ribsvin.

     Næst efter stikkelsbærvinen kommer ribsvin. Ribsen er dog altid surere og mindre søt. 2–2¼ % syre og 6 % sukker er det almindelige. Fuldmodne, men ikke overmodne bær bør an- vendes. Og de maa være aldeles frie for stilke. Man kan vanskelig vaske dem, men bør varme dem grundig før knusningen. Samtidig med knusningen tilsættes gjær.
     Det maa paasees, at hvit og rød rips ikke blandes. Den peneste vin faaes av de hvite. Der er mange, der anbefaler at sætte litt solbær til den røde rips. Derved faar den en fin portvinsfarve. Ogsaa smaken paavirkes i samme retning.
     Den knuste bærmasse bør, hvis gjær kan til- sættes, gjære et par dage i varmt vand, derefter presses, utvaskes flere ganger med det kokte, kolde vand.
     Naar denne vin er gjæret, omstukket paa

57

nye ankere, behøver den kun at ligge 10 à 12 uker og kan saa drikkes. Dog blir ogsaa denne vin bedre ved at lagres et aars tid paa flasker.
     Ogsaa ribsvin kan der lages mousserende vin av.

     Overhodet vil jeg tilraade saavidt mulig at la al den vin, man skal nyde hjemme, bli mous- serende, ti da har man ikke alene alkohol, men ogsaa kulsyre som nydelsesmiddel.

Opskrifter.

Til almindelig vin tar jeg
	10	kilo	bær		til 40 liters anker.
	12	„	sukker

Til let, tørrere husholdningsdrik
	8	kilo	bær		til 40 liters anker.
	10	„	sukker

Til mousserende vin
	12	kilo	bær		til 40 liters anker.
	12	„	sukker

     I Tyskland er bærene oftest søtere; der an- vendes til 100 liter, som det sees, 15–25 kilo sukker og 33 kilo bær. Ogsaa her gjør tilsætning av 1 à 2 kilo rosiner god virkning.

     Til den sterke vin utbyttes 1 à 2 kilo ribs mot den samme mængde solbær.