62

     Av solbær, bjørnebær og hyldebær kan ogsaa vin fremstilles. Hyldebær anvendes som tilsæt- ning til andre vine. Jeg synes den er vond.

Solbærvin.

     Solbær synes jeg er bedst blandet med andre bærsorter. Men man kan selvfølgelig gjøre vin av den alene ogsaa. Saften indeholder 0.2–0.4 % syre og ca. 7 % sukker. Det paastaaes, at solbærvin skal være bra mot gigt. Den lages som regel noksaa sterk – saa at saften, før den gjærer, holder 28–30 % sukker. Av 10 kilo bær faar man 5–6 liter saft.

Nypevin

kan ogsaa bli meget god og frisk.
     40 liters anker.
     25 liter nyper mases med 40 liter vand, siles og kokes. Til væsken sættes 10 à 12 kilo sukker samt gjær. Gjæringen sker paa vanlig vis.

Rosinvin.

     Av tørrede rosiner har jeg fremstillet en meget behagelig skumvin, litet alkoholholdig. Man tar 5 kilo rosiner – bedste sort matrosiner – bløter dem i varmt vand, skyller dem godt og slaar vandet væk. Man maler og knuser dem saa i en kjøtkvern, tilsætter 10 liter kokt vand og tilsætter gjær og lar det staa i 14 dage. Saa presses saften ut og heldes paa ankeret.

63

Resten kokes ut i nyt, noksaa litet vand og presses paany og heldes paa ankeret. Der gjæres hele tiden varmt og hurtig. Der klares med gelatin, og tilsættes der ved tapningen en teske sukker til hver flaske. Man regner 5 kilo rosiner til 15 liter vand.

Cider.

     At lage god cider er en vanskelig kunst. Det er i mange lande en stor industri. Ogsaa her i landet er der fremstillet cider fabrikmæssig med større og mindre held. I den senere tid synes det dog, som om man i Hardanger har formaadd at fremstille en type, som er noksaa konstant og ganske god. Den mousserer ikke eller høist litet og adskiller sig derved fra den normandinske. Som læskedrik om sommeren finder jeg den fortræffelig, men den er endnu noget dyr.
     Ciderfabrikationen er overmaade gammel, ældre i Frankrike end vinen.
     Den er nøie studert. Dens gjæring foraar- sakes av bestemte gjærsorter (sacharomyces mali).
     At fremstille den tilsalgs i mindre anlæg er noksaa risikabelt. Men til bruk i husholdningen paa de steder av landet, hvor man har rikelig med epler og vanskelig avsætning for de simplere sorter, kan den ikke noksom anbefales.
     Der maa efter min mening til hjemmelagning sondres mellem 3 slags eplevin.