90

flasker. Alt melet røres ut sammen med en kilo eller saa, grovt knust grønmalt i saa meget ko- kende vand at det hele blir til en tyk vælling. Denne sættes en times tid i en halvvarm bakerovn eller et andet varm sted. (Massen bør være ca. 60 grader Celsius). Derefter heldes vand omtrent svarende til 100 flasker til deigen. Det hele røres godt ut, helst i et bryggekar, hvorpaa der tilsættes en haandfuld gjær, en haandfuld krydderier, især pepermyntegræs. Massen gjærer nu i stuevarme et par døgn og blir efterhaanden klar. Den klare væske tappes nu over i et fat, som sættes til ny klaring i 5 à 6 dage, hvorefter kvasen er færdig. Den tappes saa paa flasker eller krukker, korkes og lægges i kjælderen en otte dages tid.
     Kvas er en lys klar – eller hvis den er farvet med mørkt malt eller lakris – en mørkebrun væske, svak alkoholholdig, litt syrlig, litt kulsyreholdig, servert kold en god læskedrik. Der findes et utal av sorter og opskrifter.
     Braga ligner kvas. Men her kokes massen med humle før grønmalt og gjær tilsættes.

Galaktonvin – mysechampagne – mysevin.

     I min bok „Om surmelk“ har jeg behandlet de alkoholholdige produkter av melk, som kefir, koumys o. l. g. I Amerika delvis ogsaa i Tyskland fremstilles der en av melk, men især av myse ved tilsætning av sukkerholdige stoffe

91

som rørsukker, glucose, maltekstrakt, honning olg, ganske velsmakende kulsyreholdige drikke. En av dem fører i handelen det velklingende navn Galaktonvin. Nogen av dem er ganske bra, men kræver noksaa meget arbeide, hvis de skal bli fuldkomne. Den værste ulempe ved dem er, at det kan bli saa forfærdelige sterke, opnaa portvins styrke. Av den grund benyttes de i utlandet ofte til fremstilling av væsker, hvorav man ved destillation faar brændevin. Dette brændevin blir som regel meget velsmagende, da dets aromatiske emner dækker fuselsmaken. Der trænges i husholdningen til mange retter, især saucer, matsherry eller lignende. Til det bruk kan man godt klare sig med mysevin. Til fremstilling av eddik i husholdningen er den ogsaa god. Hvis man avbryter gjæringen paa et tidlig stadium, klarer den, filtrerer den, og tapper den paa burgunder eller champagneflasker, binder korken godt over, kan man skaffe sig en meget sterk kulsyreholdig drik, som serveres iskold, og slet ikke er saa værst. Man bør forøvrig la den gjære godt ut. Jeg har kaldt den Mysechampagne.
     Disse drikke kan fremstilles enten av skum- met melk, av søt eller sur myse, helst søt. Den kjøper man i mejerierne. Man kan forøvrig og- saa fremstille den ved at blande op almindelig kondensert sukkermelk med tre dele vand. Skal man lage den av melk, maa ostestoffet først fæl-