94

resten vand. Anvendes mere honning, blir mjø- den eller honningvinen meget sterk. Man bør forøvrig tilsætte en liten smule vinsyre omtrent 1 gram til hver tiliter. Der kræves noksaa meget gjær. Forøvrig sker gjæringen fuldstændig som for frugtvin beskrevet. Biavlerne har som regel haandbøker i biavl, og der findes opskrifter paa mjød, men de er mere eller oftest mindre gode.

Saki (japansk risvin)

er det igrunden merkelig ikke har faat større ut- bredelse hos os. Rigtig tillaget kan den faa en stor likhet med rhinskvin. Idet jeg skriver dette, har jeg netop i juli 1917 prøvet en saki fremstillet 19/5 15, som har en forbløffende likhet med „Berncastler“, kanske dog litt syrligere. Den var forøvrig ikke fremstillet av bare ris, men delvis av byg. Der er ingen tvil om, at man ved øvelse ad den vei kan fremstille et ganske brukelig surrogat for syrlige vine. Da den indeholdte syre er melkesyre og ikke eddikesyre, er det en sund drik. Min vin indeholder ikke mere end snaue 6 % alkohol. Men kan man selvfølgelig drive det op i et par og tyve, hvilket efter min mening dog ikke er nogen fordel. Japanerne drikker den forøvrig varm. (En varm alkoholdrik paa 14—24 er, som denne ofte fremstilles at være, ikke egentlig nogen avholdsdrik).

95

     Fremstillingen er følgende:
     Jeg tar en viss mængde aspergillus orytzæ kultur, bløter den op i kokt vand (fuldstændig beskrevet under den orientalske ølbrygning). Men istedenfor mais eller byg, tar jeg ris, som jeg koker og damper paa samme vis, som naar man i husholdningen skal ha dampet ris, f. eks. til „ris og tyttebær“. Hovedsaken er, at kokningen sker slik, at risgrynene ligger hver for sig og ikke er klistret isammen. Mens grynene er noksaa varme, dog ikke varmere end at jeg godt kan dele dem med fingrene, heldes den ned i en stor kjedel eller gryte, hvorefter den utbløtte sopmasse heldes over og knades godt ind i grynene. Man lægger laaget paa kjelen, tuller den godt ind i avispapir eller sætter den i høikasse til næste dag (varme paa 25—30° C. er bedst). Da kan man om man vil tilsætte en ny portion varmkokt ris, som da atter blandes godt med det forrige. Vil man lage større mængder, kan man fortsætte et par dage.
     Forholdet mellem ris og vand i Japan¹ er omtrentlige vegtdele av ris og vand foruten mugmassen.
     Man uttar nu ¼ part av risen, som nu ser muggen ut, i et rent glas, binder papir over, og sætter den tilside. Man koker vandet, avkjøler det til (62 grader Celeius, helder det over de re-

¹	Det nøiagtige forhold er i Japan 21 dele mugmasse, 6 dele ris og 72 dele vand.