86

meget man vil ha (2–3 gram humle pr. liter) varierer efter egen smak. Vil man ha mørkt øl, koker man kraftig ind og tilsætter sukkerfarve. Vil man ha tyndt øl, gir man det et opkok sammen med humlen. Skal man brygge meget, bør man bestemme maltsukkermængden ved en flytevegt. Praktisk talt kan man gaa ut fra, at man faar av 1 kilo melstof omtrent 5 liter vørter paa 10 % malt-sukker. Naar dette gjærer, blir det en mellemting mellem pilsner og landsøl. Vil man ha øllet tyndere, maa man altsaa ha mere end 5 liter vand pr. kilo. En kraftig gjær er nødvendig og bør man bruke ølgjær og ikke brødgjær. Ogsaa dette øl gjæres paa anker og tappes 8 dage efterpaa paa flasker.

Alkoholsvakt øl

fremstilles i hjemmet som regel av sirup. Det er noget vondt søl, som jeg ikke vil indlate mig nærmere paa. Derimot kan man av malt lage sig en tynd vørter, og tilsætte den med et par procent sukker. Rørsukkeret holder som regel alkoholgehalten nede. Til saadant tyndt øl egner sig iøvrig allerbedst den orientalske metode. Desuten ingefærøl eller evighetsøl samt kvas.

Enebærøl

er en frisk drik, som slet ikke er saa værst tørstedrik. 15 kilo knuste tørrede enebær over- øses med 100 kilo koldt vand. Dette staar i

87

24 timer, hvorpaa bærene frasiles. Man sætter nu nyt vand til enebærene, saa meget at det godt dækker, og tilsætter litt – en næve fuld – humle. Det hele kokes i længere tid og siles. Avtrækket og avkoket blandes sammen, og gjær tilsættes ved ca. 35 grader. Det hele gjæres nogen dage.
     Tilsættes sukker eller sirup, blir drikken alkoholholdig, om end ganske svak.
     Istedetfor enebær anvendes ogsaa furuspirer paa samme vis.

Evighetsøl – ingefærøl

er ogsaa et meget gammelt øl, hvis herkomst er ukjendt. Rimeligvis er det hjemført av en eller anden sjømand fra et naturfolk, hvis hjemsted og navn er glemt.
     Det er frembragt ved en eiendommelig sam- livsgjær – symbiose – som ligner kefirgjær og bestaar av to a tre inderlig forenede soppe: en liten gjær, en merkelig omformet bakterie, som danner melkesyre og eddik, samt oftest ogsaa en ren eddikbakterie.
     Drikken fremstilles enten av sirup eller rør- sukker. Man koker vand, tilsætter enten sirup eller sukker. (Englænderne bruker omkring 15 % sirup og liketil 20 % sukker, men denne drik blir for os altfor søt og altfor dyr, saa jeg tror ikke, at man skal bruke mere end 6 à 8 % sukker). Før den søte væske koker, tilsættes inge-