92

des ut enten ved osteløpe eller ved syre. Ved osteløpe varmer man melken op til 36 grader, tilsætter en ske osteløpe til literen, lar den staa en times tid til sammenløpning, skjærer den saa op, og varmer den saa op langsomt til 70 grader, og kan da sile vallen ifra. (Ostestoffet er godt hønsefoder). Endnu lettere er det at tilsætte en spiseske eddik til hver liter melk eller nogle skeer sterk surmelk. Men da maa melken kokes indtil ostestoffet utfældes, og det maa siles fra i en smørgas eller filtrerpapir.
     Nu kan mysen, paa hvilken maate man end har skaffet sig den, kokes og tilsættes sukker (eller sirup – ja glucose ogsaa). Sukkermængden beregnes efter den alkoholstyrke, man vil ha. Tar man 10 % sukker, altsaa 1 kilo til 10 liter myse, kan man godt regne, at man faar 5 % alkohol. Tar man 20 % sukker, 2 kilo til 10 kilo myse, faar man 10 % alkohol, tar man 3 kilo sukker til 10 liter, d. v. s. 30 % faar man 15 % alkohol o. s. k. Sukkeret kokes godt i mysen, tilsættes saa meget vand, man tror der koker bort, væsken kjøles saa ned til 30 grader og tilsættes saa en kraftig vingjær, som i forveien er forberedt paa en flaske. Likesaa godt, kanske bedre, er en speciel sterk alkoholdannende surmelksgjær. Er gjæren kraftig, dannes der vel saa 1 % alkohol pr. dag i de første dage, senere gaar det litt sagtere. Naar gjæringen er nogenlunde forbi, klares den, tappes paa flasker.

93

Til matsherry bør flaskene pasteuriseres, til myse- champagne ikke.¹
     Man kan ogsaa la drikken ligge paa anker i kjelderen og gjære videre. Det er bare et sur- rogat for vin og passer ikke til borddrik, kun til matsherry. Forøvrig kan jo en dygtig husmor nutildags i sit kjøkken skaffe sig al den alkohol, hun vil ha ved hjælp av kraftige vingjær og søte emner som sukker, sirup eller maltekstrakt. Men hun maa altid huske paa, at dette er slette surrogater.

Mjød

har jeg ikke git nogen opskrift paa, da honningen er saa dyr, at vel ingen vil indlate sig paa det. Den meste mjød, som nu sælges, fremstilles kun delvis av honning. Den lages av glucose, honningvand og essenser. Kan man skaffe honningen billig eller har man nogen usalgbar honning, kan man jo fremstille sig en noksaa behagelig mjød ved at gjære med renkultur av vingjær. Man maa først dyrke gjæren i en væske med en 5 % honning kokt godt, saa kjølet og heldt paa flasker, hvor de knuste vingjærtabletter haves. Bedst lykkes gjæringen, naar man til denne opfriskning av gjæren, ikke bruker bare vand, men en tynd saft til at opløse honningen i. Til selve mjøden eller honningvin – alkoholsvak – anvendes 20 % honning og

¹ Mangesteds tilsættes krydderier, især ingefær til disse drikke.