58
Til skumvin
anvendes, som ved stikkelsbær, 10 à 12
gram knust kandissukker eller (i mangel derav) crushed
til hver flaske ved paafyldningen.
Jeg
har set anbefalt en blanding av |
|
12 |
liter |
ribssaft |
|
til
40 liters anker. |
2 |
„ |
solbærsaft |
15 |
„ |
sukker |
Men her var anbefalt
at tilsætte ½ spiritus eller cognak
til ankeret.
|
Rødvinlignende
frugtvin.
(Efter fru Valborg Næs i „Verdens
Gang“
11/4 08.) |
I
20 liter vin. |
|
12 |
kilo |
sorte moreller. |
|
10 |
liter |
blaabær. |
|
8 |
kilo |
ribs. |
|
4 |
kilo |
solbær. |
|
8 |
kilo |
sukker (crushed). |
Bærene
knuses, tilsættes vand saa det staar over,
ligger i vand en nat, presses saa flere ganger.
Omtappes i mars, ligger saa et aar paa anker. |
Ribs- og stikkelsbær-blandingsvin.
Til et
anker paa 20 liter – 6 liter røde stik-
kelsbær, 6 liter store ribs, 3 liter sorte kirsebær
uten stilke, støtes, vrides, vand haves paa og
|
|
|
|
59
vrides atter, kokt og koldt vand er
bedst. 6¼ kg. sukker opløses i det kokte
vand, ca. 6 liter, og staar til det er klart. Saa haves
det paa ankeret sammen med saften, det fyldes indtil
3 tommer fra spunshullet, røres 3 ganger daglig
saalænge gjæringen varer. (Gj. fru Young
fra bestyrerinden paa Sebelovs stiftelse). Den gir en
portvinlignende drik. Hun prøvet den selv med
godt resultat.
Tyttebærvin.
Av tyttebær
alene kan man faa en noksaa rødvinlignende vin.
Men dels paa grund av benzoesyren, dels paa grund av
dens store garvesyreindhold, gjærer saften noksaa
langsomt. Man bruker derfor meget ofte at tilsætte
tytte- bærsaften med andre bærsafter eller
rosiner. Derved opnaaes ofte udmerkede resultater.
Tyttebærene indeholder
svært lite sukker, men meget syre (2½ %
syre, 1–1½ % sukker).
Tyttebærsaft og
rosiner (¼) utkok gir god vin, likesaa med tilsætning
av blaabær, der gir en ren farve.
Almindeligst er tilsætning
av ribs, i forhold ⅔ tyttebærsaft og ⅓
ribssaft.
Tyttebærene bør
helst være sterkt modne. De baade presses og utlutes
vel. Gjæringen bør ansættes meget
varmt og ske noksaa varmt i begyndelsen.
|
|
|