dem alle, og vi savner andre navne, er jeg nødt til at anvende navnet frugtvin.
     Derimot er der ingen tvil om, at de i mange, mange tilfælder ikke alene kan erstatte, men ogsaa bør erstatte de simplere utenlandske hete vine. Som visitvin sætter mange saaledes en god velgjæret ribsvin eller en skummende stik- kelsbærvin over almindelig simpel portvin eller simpel sherry, og til læskedrik ofte blandet med vand passer en æblecider aldeles udmerket. Men at mene f. eks. at kunne fremstille av blaabær en, der kan maale sig med Bordeauxvine eller endog Burgundervine, er likefrem en latterlighet. Ikke desto mindre kan der av blaabær og av rabarbra fremstilles drikke, der baade kan være sunde og velsmakende. Kun maa de ei kaldes „rødvin“. rhinskvin o. l.
     At almindelig frugtvin skal kunne erstatte helt ut øl som tørstedrik eller drik til maten, er ogsaa en faafængt tro. Det haaber jeg heller ikke. Ti det maa erindres, at frugtvinene aldeles ikke – ialfald ikke som de nu er – saa ganske uskyldige, idet de indeholder noksaa betydelige mængder alkohol, ialfald er mange saa sterke, som vort almindelige øl. Mine undersøkelser viser, at de kan naa op like til 19.65 % (volum) alkohol.
     En ting har vi imidlertid i vore frugter og bær, som nogen mon opveier mangelen av sukker – den fine aroma. Det er ikke tvil om,