38

Gjæring paa gjærflasker.

     Da det mangesteds er vanskelig at faa fat paa ankere, men forholdsvis let at faa fat paa store glasbeholdere (syrebeholdere o. l.) kan disse ogsaa anvendes. Dog maa man huske paa, at glasset let skifter varmegrad hvorfor disse „gjær- flasker“ altid maa omvikles med halm eller matter mot lys og varmeveksling. Man maa imidlertid altid passe paa at faa dem vel rene. Syrebeholdere renses med sterk lut og senere vand, mens lutbeholdere renses med syre.
     Velrensede glasbeholdere behøver ikke at svovles. De er lette at spunse og tappes altid med slangehævert. Til fremstilling av alkoholsvake frugtvine er disse balloner de aller bedste.

II. Specielle bærvine.
Rabarbravin

er den fineste av alle „frugtvine“. Der er merkelig nok intet emne, der i den grad kommer op i mot druen og i den grad kan ligne dens saft som rabarbrastilkens. Den kan ved omhyggelig fremgangsmaate gjæres til en drik, der rent forbløffende kan ligne egte druevine, især naar den faar litt alder paa sig.
     Mange slags stilke gir en slags stram rabar- brasmak, som imidlertid svinder med aarene – 3 aar gammel vin har den ikke. Ved en liten

39

citrontilsætning svinder den ogsaa. Mange liker den dog. Saften indeholder ikke saa lite oxalsyre. Man kan faa baade rød og hvit vin. Røde stilke, der ikke skrælles, gir en rød vin. Skrælles de, blir vinen skinnende klar og hvit.
     Kun pene, fine, møre stilke tages. De skjæres op i tynde smaa skiver, som heldes i en ren krukke eller foustage. Over dem heldes kokt vand avkjølet til 25 grader C. Samtidig tilsættes gjær. Dette henstaar 8 à 10 dage under daglig omrøring, det er imidlertid ofte nødvendig at la massen staa i 14 dage. Der bindes et klæde eller papir over. Derefter knuses stykkerne godt under tilsætning av litt vand, hvorefter presningen foregaar. Kan man ikke presse, saa hænger man massen op i flonelposer og utluter den avdryppede masse flere ganger og presser eller vrider tilslut.
     Ved rikelig sukkertilsætning kan en over- ordentlig sterk drik erholdes.
     Ved at variere det indbyrdes mængdeforhold mellem stilke, vand og sukker, kan man erholde enten man vil en søt, tør eller let vin.
     Rabarbravinen forlanger en lang gjæring og flere ganges omstikning. Flaskerne bør ogsaa ligge et aar, hvis vinen skal bli rigtig fin.
     Hovedgjæringen foregaar paa 2 à 3 uker, helst varmt. Omstikning sker første gang i januar, 2den gang i mai,      ar den skal tappes