40
til næste aar. Maa den tappes
samme aar, bør dette ske i mars.
Man kan ogsaa, hvis rabravinen
lægges litt tidlig paa aaret, f. eks. i mai eller
juni, tappe den i november–december. Ja, jeg har
lagt vin i mai maaned, tappet den september og hat en
udmerket fin vin inden jul.
Der er et utal av opskrifter.
Jeg meddeler her et utvalg. Der er variationer mellem
stikmængde vand og sukker, fremgangsmaaten er
igrunden den samme.
Alkoholsvak frugtvin.
Denne
vin fremstillede jeg første gang juli 1916. Den
almindelige rabarbravin indeholder fra 13–19 %.
Den vin jeg laget ifjor indeholdt 3.75 vegt. Den undersøktes
atter iaar, med samme resultat.¹
For at fremgangsmaaten
skal lykkes, maa man imidlertid iforveien ha bestemt
hvilken alkoholstyrke, man omtrent vil ha. Man kan regne
noget raatt, at ved den første hovedgjæring
faar man omtrent halvparten saa mange procent alkohol,
som man har sukker, forutsat at ikke sukkerprocenten
gaar over gjærevnen. Ved efter- gjæringen
paa ankeret stiger alkoholgehalten noget. Og hvis den
underkastes ny eftergjæring næste aar (jeg
lar den fryse eller
¹ |
1917-vin
har 2.61 vegt = 3.28 volum procent alkohol, men
vil den antagelig øke til ca. 2.80 %. |
|
|
|
|
41
fylder paa nye sukkermængder)
kan man faa ganske overordentlig store alkoholmængder.
Ønsker man altsaa
at fremstille en vin, som ikke gaar over 5 % alkohol,
maa man ikke ta mere end alt i alt 10 % sukker. Ønsker
man kun 2½ %, tar man kun 5 % sukker o. s. v.
Naturligvis maa ogsaa
stilkmængden (rabar- bramængden) reguleres
efter sukkermængden. Hvis man ikke forminsker
den i forhold, risikerer man at faa alt for sur og snerpende
vin.
Til almindelig sterk rabarbravin
anvendes 30 % stilker og 33 % sukker.
Til min svake rabarbravin
anvendte jeg 20 % stilker og ca. 8 % sukker. Fremgangsmaaten
betinges av, at man har rengjær og faar en kraftig
begyndelsesgjæring med sterk kulsyreutvikling,
samt gjæring paa store flasker eller glasballoner
med liten lufttilgang. Jeg anvender syreballoner med
trang hals,¹ hvis rumindhold jeg nøiagtig
kjender. Disse kan jo faaes i alle størrelser.
En fordel ved disse glasballoner er ogsaa, at de kan
gjøres absolut rene. Jeg veier til det nøiagtige
kvantum stilker, til svak vin ikke over 20 %, skjærer
den smaat op og fylder dem paa glasballonen. Man maa
samtidig koke litt rabarbrasaft, og helder den paa en
flaske, tilsætte vingjæringstabletter, alt
saa betids, at gjæren er opgaat inden man er færdig
med opskjæring og paafyldning av stilkene.
Naar alle stilke er fyldt
paa ballonen, saa
¹ Se
omslagsbilledet.
|
|
|