42

veier jeg til sukkeret, altsaa dobbelt saa meget, som jeg ønsker i alkoholprocent. Derav tar jeg av ¼-part og har paa glasballonen straks, derefter fylder jeg paa den færdige gjær, og fylder saa glasballonerne helt op med kokt vand avkjølet til under 30°. Resten av sukkeret gjemmes indtil videre. Nu lar jeg det staa rolig, rører i det av og til med en glasstav eller anden ren stav. Jeg lukker ikke over med kork, men lægger kun et rent papir over aapningen. Gaar der noget væske bort, fyldes nyt vand eller saft paa. Ballonen bør staa litt høit paa en kasse eller lignende. Paa denne maate lar jeg det gjære i ca. ti – 10 – dage. Derefter trækker jeg av alt flytende av ballonen ved en slangehævert. Personlig anvender jeg altid 2 balloner, idet jeg lar den første staa saa meget høiere, at jeg kan tappe ned i den lavere. Har man ikke to balloner, faar man bruke et anker. Nu fylder jeg resten av sukkeret i den uttappede væske paa den nye ballon. Ballonen med stilkene fyldes nu atter med en del kokt vand, dog ikke helt fuld denne gang, da ikke saa meget trænges til at fylde den anden, og den røres kraftig om. Efter en 2–3 dage tapper jeg ved hævert ogsaa denne væske over paa den anden ballon, saa denne blir helt fuld. Har man bare én ballon og maa anvende anker, maa man maale. Saa lar jeg den rolig gjære videre nogen dage.

43

     Saa gjælder det at passe paa og avbryte gjæringen, naar den har naadd den søthetsgrad, man ønsker. Man maa ofte smake paa den. Enkelte vil jo ha syrlig vin, andre søt. Naar dette tidspunkt er naadd, tapper man ut en liter av væsken, opløser i den ca. 20 gr. gelatin, helder det paa igjen og rører godt om. Skulde den bli for sur, faar man tilsætte litt mere sukker sammen med gelatin. Saa lar man det atter staa rolig en ukes tid, eller til at væsken blir fuldstændig klar. Er den klar før, kan man tappe den før. Saa tappes vinen straks direkte paa rene flasker og korkes. Umiddelbart efter maa imidlertid flaskene pasteuriseres. Dette sker paa følgende vis:
     Man lægger halm i en suppekjel med flat bund, sætter flaskene opi og helder koldt vand paa til det staar op paa halsen. Kan man den kunst at binde over flaskerne, er det saa meget bedre.
     Saa varmes vandet sagte op til det naar hen- ved 60° C. Saa lar man det staa ved denne temperatur en halv times tid eller vel saa det. Høiere maa det ikke gaa. Skulde korkene springe op, trykkes de nedi igjen. Flaskene tages for- sigtig op, korkene trykkes i med det samme. Flasker behandlet paa den vis, har hos mig holdt sig snart et aar. Med bær kan vi gaa frem paa samme vis. Jeg har, foruten rabarbra, kun prøvet methoden med umodne stikkelsbær endnu.