46

siles og utlutes nok en gang med litt vand, 9 à 10 kg. sukker opløses i kokende vand, 6 citroner – saften av dem alle, skallet av de tre – 30 gr. gelatin opløst i kokende vand, alt haves paa et anker. Hvis der ikke blir nok væske at fylde ankeret med, tilsættes mere vand. (Det er mulig, at hele massen, citronen, sukkeret skal gjære i sammen i 14 dage, presses ut samt utlutes paany. Dette har jeg ikke prøvet.) Denne vin har jeg prøvet hos fru Elise Young, Hakedal. Den var tre aar gammel og aldeles forbløffende lik en rigtig god Sauternetype. Der har jeg ogsaa prøvet

Søtere rabarbravin.

15	kilo stilke		til et anker paa 46 liter.
10	–
2	citroner
100	gram gelatin

     I mange opskrifter angives saft istedetfor stilke. Man kan regne, at 10 kilo stilke gir 6 à 7 liter saft. Syremængden er stor.
     Den bør undersøkes. For hver procent syre anvendes til 1 liter saft en tilsætning av en liter vand.
     Man kan ogsaa lage vin av kokte stilke (engelsk rabarbravin). Der anvendes da for hver liter saft av kokte stilke 2 liter vand og 2 kilo sukker.
     Dette gir en fin sterk vin.

47

Tysk rabarbravin.

     40 kilo avpudsede og vaskede, i smaa fir- kanter opskaarne stilke blir tilsat med 50 liter- vand, omrørt og knadet ofte deri i 8 dage, til de er aldeles bløte. Saften avsiles og tilsættes med 30 kilo sukker, opløst i 30 liter kokende vand, atter avkjølet, paa et anker.
     De avsilede stilke tilsættes atter vand, men denne gang bare yderst lite. De utlutes i to dage og presses da. Denne saft heldes op i et lite anker for sig selv, med tilsvarende mængde sukkervand og gjæres.
     Denne gjærede væske anvendes til at fylde efter paa det store anker, naar hovedgjæringen er forbi.
     Det er en selvfølge, at ved anvendelse av rengjær blir gjæren her tilsat samtidig, som stilkene første gang sættes i vand.
     Litt surere blir vinen, naar kun 48 liter vand og 28 kilo sukker anvendes.

Blaabærvin.

     Tidligere satte jeg ikke stor pris paa denne vin. Ute blandt folk har jeg drukket saa meget avskyelig blaabærvin, at jeg længe ikke trodde, at der kunde faaes vin av denne sort bær. Nu da jeg har anvendt den i flere aar, er jeg kommet til samme anskuelse som min mor, der satte den høiest av alle frugt- og bærvine. Jeg sætter