52

fin smak for vin og hadde smakt meget god vin i sin tid, bød mig en stor sum pr. flaske. Vinen fyldte med sin aroma hele værelset. Den var som koncentrert jordbærduft. Smaken var heller ikke ilde. Nogen vin at sammenligne den med kjender jeg ei. Den var laget efter opskrift nr. 1. 10 kilo bær gir omkring 6 kilo saft med 0.5–0.8 % syre, 7–8 % sukker. Det anbefales at tilsætte vinsyre. Jeg gjør det ikke. Derimot bør tilsættes litt cognak, to teskeer fineste sort til hver flaske. Gjæringen bør foregaa koldt og langsomt, og blir vinen først god paa flasker.
     Bærene maa være friske, raatne bær øde- lægger alt. Da man sjelden har saa meget bær tilovers, at man kan gjære paa ankere, kan brukes store mørke flasker paa 3–5 liter, ombundne med halm eller filt. Tyske forfattere anbefaler særlig hvite ananasbær, jeg brukte røde.

Opskrifter.

     Nr. 1.
     20 liter bær knuses vel og overheldes med omtrent en fjerdedels liter kokt varmt vand for hver liter bær. Gjær tilsættes, og massen røres vel om, staar en uke under stadig omrøring. 4 kilo sukker – fineste crushed – opløses i mindst mulig kokende vand og kjøles av. Den udpressede jordbærsaft utrøres heri, tilsættes nok en gang gjær og henstilles til gjæring enten i et glas eller anker i kold kjelder. Omstikkes

53

en gang om mulig. Tappes i mars. Min var svakt mousserende. Jeg har ogsaa kokt de pressede utlutede bær med litt vand, silet fra og opløst sukkeret deri.

Nr. 2.
	10	liter	saft		20 liters anker.
	10	„	vand
	4	„	sukker
Nr. 3.
21	liter	jordbær, mases og gjæres med
20	„	vand, deri tilsættes
6	kg. sukker
50	gram vinsten og 2 liter ren spiritus.
Mere end 25 % sukker bør ikke anvendes.

Stikkelsbærvin.

     Stikkelsbærene avgir ogsaa et udmerket emne til vin eller cider.
     Jeg har ved hjælp av champagnegjær av disse bær fremstillet en aldeles fortrinlig skummende drik, der vel ikke kunde sammenlignes, men iallefald i høi grad erstatte champagne i velsmak og friskhet.
     Naar den ikke altid er saa god, som den kunde være, saa er aarsaken den, at den næsten altid nydes for ung. Den bør helst ligge et par aar paa lagerankeret og et aar paa flasker. Faa har taalmodighet hertil. Men det lønner sig.
     Man bør heller ta litt knapt modne bær end