66

2. Eplevin med tilsætning av sukker.

     Denne blir sterkere, men ogsaa holdbarere. Fremgangsmaaten er den samme. Dog blir frugtmassen først presset, saa utlutet med saa lite vand som mulig og atter presset. Hertil sættes saa det tilmaalte kvantum sukker, kokt i mindst mulig vand. Hvis man ikke anvender sukkermaaleren, blir det altid et slumpetræf. Det kan variere mellem 2½–8 kilo sukker paa et anker à 40 liter, alt efter som man har søte eller sure epler, og alt efter som man vil ha svak eller sterk vin.
     Vil man ha en svak husholdningsdrik, bør man blande saften med ⅓ vand og ta ca. 5 kilo sukker til 40 liter.

3. Eplecider av kokt vrakfrugt.

     Denne type vil jeg anbefale alle husmødre paa landet. Jeg anvender dels frugt, hvorav saften er presset ut, dels alle nedfaldne frugter, alle rester fra syltning. Frugten knuses godt, kokes saa med litt vand i en vel fortinnet eller emaljert kjel. Derefter siles massen gjennem pose og presses godt ut. Litt sukker kokes med vand – alt efter den forønskede alkoholstyrke – og tilsættes med gjær paa ankeret. Gjæringen bør ikke ske for varmt og hurtig; efter en kort lagergjæring paa nogen uker (paa et koldt sted) fyldes paa flasker. Den er færdig nogen uker efter fabrikationen.

67

Vinens sygdomme.

     Anvender man den pinligste renslighet og rendyrket gjær, vil sjelden uheld indtræffe. Det vil si, hvis man anvender jernredskaper, kan vinen bli sort. Er der kun litt, kan man omstikke vinen, tilsætte litt vinsyre og la den ligge i ro. Saa bundfældes jernsaltet.
     Slimet blir vinen, naar der anvendes urene tønder, samt undertiden naar tønderne ikke er fulde. Sur blir den oftest, naar tønderne er for fulde, naar gjæren flyter over, og der danner sig en sopmasse omkring spunsehullet. Hvis denne ikke tages væk, blir den ofte sur og muggen, og idet gjæringen gaar tilbake, falder endel derav ned i vinen og ødelægger denne.
     Uklar blir vinen oftest, naar der er formeget ugjæret sukker tilbake (som før nævnt bør der aldrig være mere end 5 % igjen). Uklarheten kan ofte rettes paa ved eftergjæring og ved kunstig klaring.
     Min mening om syk vin er den, at det i hus- holdningen ikke ofte lønner sig at klusse med den, men simpelthen gjøre den om til eddik.
     Uklar vin kan reddes, slimet undertiden, men sjelden muggen vin (med en hvit mycodermahinde ovenpaa) kan ogsaa reddes, naar det opdages itide – for litet fyldte tønder – men eddiksur vin aldrig.
     Vinens sygdomme er – som de fleste andre