68

sygdomme – lette at forebygge, men vanskelige at kurere.

Eddik

kan lages av al syk vin og av frugtsaft, bærsaft, desuten ogsaa av rabarber.
     Eddiken dannes av alkoholen. naar der er rikelig surstof tilstede og en høi varme.
     Ikke al slags frugt egner sig til eddik. Epler og pærer er udmerkede dertil. Da deri den i handelen gaaende eddik er svært meget fusk og fanteri, svært ofte forfalsket vare, burde husmødre paa landet med større frugthaver altid lage sin eddik selv.
     Hvad der trænges, er en god eddiktønde og en god eddikegjær til. at ansætte med. Har man fra begyndelsen av været saa heldig at faa en bra eddikegjæring i tønden, vil man i mange aar efter denne være sikker paa at faa god vare uten ny gjær.
     Gjæren faar man enten paa et laboratorium eller ved at kjøpe bedste sort garantert fransk vineddik.
     Har man god ansatsgjær, kan man gjære saften i en aapen avskjæring, som sættes paa et varmt sted. Ellers har man særegne eddiktønder, som ovenpaa er rikelig gjennemhullede, saa at luften faar fri adgang. Endvidere anvendes bøgespaaner, for at der skal være saa rikelig overflate som mulig. Dette blir ofte for en husmor

69

for besværlig. Eddikedannelsen foregaar bedst ved 30–36 grader C. og der maa i vinen være midst 4 % alkohol, men helst ikke over 10 %. Frugtsaften maa altsaa tilsættes sukker i saadant forhold, at man faar denne styrke. Metal maa ikke komme i berørelse med eddiken.
     Man lager ofte estragoneddik (kokende eddik heldes paa estragonblade, eddik med estragon- blade staar i lyset nogen uker) eller krydderi- eddik. Al sur og syk vin kan og bør der gjøres eddik av.
     Man bør da huske paa, at det fat hvor eddik har været laget, aldrig nogensinde mere kan an- vendes til vin.
     Jeg lager frugteddik paa følgende vis.
     Paa en hylde over et varmeapparat (man kan anvende komfyren) har jeg en liten tønde med spon. Heri hældes litt efter litt vinen, tilsat med eddikgjær, eller den gjærede frugtsaft, laget av alskens frugtaffald, og lar jeg det staa uten at det gaar over sponerne i nogen dage. Derefter lar jeg det rende gjennem en slange meget langsomt – et glasrør, en aapen rende gaar ogsaa an – nedi et kar, der staar nærmere ovnen. Jo langsommere det render, jo bedre, det bør helst bare dryppe. Saa heldes en ny forsyning paa sponfatet. Efter 18–20 dage er al eddiken færdig. Den siles, filtreres og gjemmes paa flasker. Har man et passende anker, saa kan man ogsaa bare gjøre fyldehullet paa toppen større og vi-