80
omrøring den kokte mæsk
opi mæskekarret, indtil jeg faar varmegraden der
op i 62 à 63° C.
Dette er hovedmæskningen.
Under denne temperatur maa mæsken staa under røring
av og til i 10 timer. Man maa passe paa at føie
til kokende briskelaag av og til og dække godt.
Allerede naar mæsken har staat en times tid ved
62 ½ graders Celsius, øser jeg en tredjedel
av den op i bryggepanden og koker. Naar mæsken
har staat under røring av og til ved 62½°
C. i to timer, øser jeg fra bryggepanden den
kokende mæsk op i mæskekarret, indtil der
blir en temperatur av 75° C. Dette er den sidste
grad. Her staar den en time. Blir der noget igjen i
panden, øses dette op i rosten, efterat al briske-
laag er tappet av, saa den er rendt helt tom. Som regel
maa man imidlertid koke litt ekstra briskelaag og øse
paa av og til, for at holde denne varmegrad.
Naar man har rørt
godt om, og mæsken har staat en time ved næsten
75 grader, er mæsk- ningen færdig. Man skal
da sile vørteren klar. Man lukker rostekarrets
tappekran og øser forsigtig op i rostekarret
slik at man lægger mæ- sken utover, saa
den dækker hele rosten. Naar dette er skedd, tappes
der forsigtig litt ut gjen- nem kranen. Saa lukker man
atter kranen igjen og øser hele mæsken
op i rostekarret – hvis der er plads. Hvis ikke
faar man ta det i flere dele. Reservebriskelaag kokes
nu i panden og
|
|
|
|
81
øses tilbake igjen. Panden gjøres
derpaa ren. Man lar nu rende uavbrutt gjennem rostekranen.
Men al vørter som ikke er blit klar, øses
tilbake. Først naar den begynder at rende speilblank,
helder man vørteren op i bryggepanden, som man
imidlertid har gjort ren. Vørteren kokes nu i
panden. Naar alt er rendt av rosten gjennem kranen,
lukkes den, og man helder ny kokende laag eller vand
over. Dette blir staaende nogen tid til uttrækning,
og der kan av dette lages et lettere øl eller
det kan kokes ind sammen med vørteren. Vørteren
blir bedre og øllet klarere, om man mæsker
den tynd og koker den ind til det bestemte maal. Enhver
maa naturligvis ha merke paa sin bryggepande, saa han
vet naar den rette vørtermængde er naadd.
Nu skal humlen tilsættes.
Jeg øser den op i selve vørteren, litt
før den er indkokt til den rette mængde,
og koker den i en kvart time, og siler saa vørteren.
Til hver liter øl
tages 2 à 3 gram humle. (Svak humle det dobbelte)
– til hver kilo malt 10 à 15 gram humle.
Imens maa man gjøre
rent mæskekarret. Har man et andet dertil passende
kar, desto bedre. Den passende indkokte vørter
heldes nu op i dette kar. Man kan nu se om man har faat
rigtig vædskemængde. Har man for lite, kan
man vande ut rosten en gang til, koke det og sætte
til.
Olav sopp:
Hjemmelagning av øl og vin. 6
|
|
|